Er du vores nye product manager?

Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling? Og vil du være en del af en af autobranchens førende danske aktører?

Lige nu søger vi en product manager til vores indkøbsteam af forbrugs- og universalartikler hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC) i Brabrand ved Aarhus.

Sæt din ekspertise i spil

Hos CAC bliver du en del af et dynamisk team med 6 dygtige kollegaer. Sammen med vores logistik-, katalog-, marketing- og salgsafdeling vil du være med til at levere en høj kvalitet af service til vores kunder. Du kan glæde dig til et spændende og udfordrende job i en stærk virksomhed, hvor du kan være med til at præge den fremtidige udvikling.

Mere konkret, betyder det, at du bliver ansvarlig for:

  • Forhandling, programopbygning og –udvikling af vores forbrugsvare sortiment
  • Udvælgelse af leverandører i samarbejde med det øvrige team
  • Prissætning
  • Ad hoc henvendelser omkring produkter og tekniske forespørgsler fra au2parts afdelinger

Du skal påregne 5-10 dages rejseaktivitet om året, primært kundeture til leverandører i Europa, samt messeaktiviteter.

Bliv en del af en dansk virksomhed

Du bliver en del af virksomhed, der er danskejet og som følger med udviklingen. I den forbindelse har vi netop investeret i et helt nyt lagersystem, Autostore, så vi er klædt på til fremtiden og kan levere varer ud til vores kunder – hurtigt og effektivt. Det er vi stolte af.

Du har erfaring fra autobranchen

  • Der er flere veje til denne stilling. Du kan være mekaniker, reservedelsekspedient eller indkøber
  • Du er i stand til at have mange bolde i luften, og bevare overblikket i en hektisk hverdag
  • Du kan lide at snakke med alle slags mennesker – lige fra mekanikere til leverandører og vores 42 au2parts afdelinger, som dagligt supporteres
  • Du er en dygtig forhandler med gennemslagskraft, der kan sørge for, at vi lever op til vores mål om at have kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser
  • Du har teknisk flair og har gerne kendskab til Navision og Targit
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • Du har kendskab til autobranchen og forbrugsvarer, såsom skruer, bolte og clips 

CAC-koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier - troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.

Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Lone Møller Borup på tlf. 88 77 16 33 / 28 51 75 13 eller e-mail lmb@cac.dk.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til job@cac.dk. Skriv venligst ”product manager” i emnefeltet.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 31. oktober 2019. Tiltrædelse snarest – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.